3 skridt til dit nye køkken, garderobe og bad

1. 

KONTAKT OS

Uanset om du allerede ved hvordan dit nye køkken skal se ud eller om du er helt i vildrede, så tag fat i os. Vi hjælper dig videre.

Måske har du allerede en IKEA tegning, og er helt sikker på indretning, farver og materiale, og skal bare have et tilbud på dit nye køkken eller nye garderobelåger.

Måske er du helt på bar bund, har aldrig købt køkken før, og ved ikke hvor du skal begynde.

Eller måske er du et sted imellem, og har brug for at se hvad der er for muligheder for at få en skræddersyet løsning, se farvemuligheder og få sparring og gode råd.

Uanset hvor du er, så mail eller ring til os, og få svar på dine umiddelbare spørgsmål. Du kan få et tilbud på baggrund af din IKEA tegning, få tilsendt farveprøver eller aftale det indledende møde med vores arkitekter. 

Til mødet kan du se vores køkkener, og føle forskellen mellem de forskellige kollektioner. Mærk hvordan grebet føles i hånden. Se farverne i levende live. Og snak dine køkkenplaner, tidsramme, budget og meget mere igennem med vores arkitekter. Vi hjælper dig også gerne med vejledning omkring valg af farve og materiale.

Er det garderobe eller nyt badmøbel du skal have, så kan du også se udvalget af farver og materialer her.

2. 

VÆLG DEN RIGTIGE LØSNING

Vælg den kombination og løsning, der passer bedst til dine ønsker og drømme

Har du fået et tilbud, og ser det ud som det skal, så er det bare at sætte ordren i gang, så du kan få leveret hurtigst muligt. Ellers tilretter vi indtil du er tilfreds.

Har du haft et møde med os om dit nye køkken, har du efterfølgende en løbende dialog med vores arkitekter.

Du får tilsendt et tilbud fra os, og evt. en arkitekttegning af køkkenet, hvis du ønsker det. Til slut er vi klar til at lægge den helt rigtige bestilling ind.

3. 

LEVERING OG MONTERING

En tur i IKEA, opsætning og montering

Mens vi har travlt med at producere dine snedkerfronter og bordplader, tager du kontakt til IKEA, og køber indmaden til dit køkken, dine nye skabe eller dit badmøbel: inderskabe, skuffer, hængsler, mm.

Så er det klar til montering, når du får leveret fra os. Med mindre du selvfølgelig har et eksisterende køkken, så er det bare at vente.

Du modtager dine &SHUFL produkter ca. fem uger efter bestilling (i og omkring ferieperioder og helligdage vil leveringstiden dog være længere), og er nu klar til at montere &SHUFL i dit hjem.

Mere om &SHUFL

Nytænkning i køkkenbranchen

&SHUFL blev skabt i 2013, fordi vi syntes, at der var brug for at gøre tingene på en ny måde i køkkenbranchen. Det gør vi sådan set stadigvæk.

Der er alt for mange ens køkkener – og mere fokus på tilbudskampagner på kunstigt høje priser, end på at skabe personlige køkkener, der kan fås i høj kvalitet til en rimelig pris – hver dag, året rundt.

Derfor har vi:

Fokus på at tænke smart

Hvorfor købe dyre inderskabe, der alligevel er skjult det meste af tiden? IKEA laver et fremragende produkt med 25 års garanti til en fantastisk pris. Og vores snedkerfremstillede produkter udenpå IKEAs indmad er en ret smart kombination, hvis vi selv skal sige det.

Uendelige muligheder for at skabe et personligt, skræddersyet køkken

Du kan mikse og matche hele vores palette af farver og materialer, så du får dit helt eget udtryk. Desuden specialproducerer vi i næsten alle tænkelige mål, så vi kan tegne unikke løsninger specielt til dig.

Arkitektrådgivning på alle projekter

Vi ved, at det kan være svært at skulle igang med et nyt køkken. Så hvis du har brug for det, rådgiver og hjælper vores arkitekter dig gennem hele processen, så du får lige præcis det køkken, du går og drømmer om. Du er selv projektleder, men vi skal nok holde dig i hånden.

Ingen rabatter

Vi sælger vores køkkener til den bedst mulige pris, og har ingen mellemled, der skal tjene undervejs. Vi kører ingen tilbudskampagner, og giver ikke rabat på vores køkkener.

Ingen forventninger om, at alle kunder skal udskifte hele deres køkken.

Hvis det bare er fronter og bordplader, der er blevet lidt trætte – ja, så skifter vi kun dem. Det synes vi giver mening for både miljøet og økonomien.

Danmarks første IKEA hackere

&SHUFL var Danmarks første IKEA køkkenhackere. Men i dag tilbyder vi også &SHUFL til IKEAs garderobesystem Pax og badmøbel-serien Godmorgon.

Og skulle du have et køkken, der ikke er fra IKEA, men som stadig trænger til en opgradering, så kontakt os – måske kan vi også hjælpe dig.