fbpx

    Shop

Job

Vil du være en del af &SHUFL?

&SHUFL er en virksomhed i rivende udvikling. Siden vi som de første i Danmark introducerede IKEA-hacking for 7 år siden, har vi oplevet en fantastisk efterspørgsel af snedkerproducerede køkken-, bad- og garderobeløsninger.
Nu har vi brug for flere ildsjæle til at hjælpe vores kunder med at skabe de helt rigtige løsninger.

Ambitiøs sælger med fokus på køkkener og sans for indretning.

Din profil:

  • Du brænder for og har stor erfaring med salg og tegning af individuelle løsninger og kan dokumentere din salgserfaring.
  • Du har erfaring fra køkkenbranchen, eller fra design- og indretningsbranchen, hvor du også har tegnet og solgt køkkener.
  • Du er empatisk og dygtig til at sætte dig i kundernes sted. Du elsker at give god service og kunderådgivning, og kan effektivt finde og lukke den helt rigtige løsning for kunden.
  • Du har flair for tal og er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer.
  • Du er god til at kommunikere: du taler og skriver fejlfrit dansk og er stærk i skrift og tale på engelsk. Har du kendskab til det norske eller svenske marked, og taler et af de pågældende sprog, er det en fordel.
  • Du tager ansvar, og arbejder selvstændigt og struktureret.
  • Du er indstillet på at arbejde 1-2 sene eftermiddage om ugen og 2 weekend-dage om måneden.

Vi tilbyder:

En stilling på 37 timer og en attraktiv løn, der afspejler dine resultater.
Du får en varieret arbejdsdag, og bliver en del af et travlt og kreativt miljø med god stemning og søde kollegaer, der har service, design og æstetik som omdrejningspunkt.
Vi er en virksomhed, hvor der er kort fra ide til handling, og vi værdsætter initiativ og gode inputs.
Vi har kontor og showroom i indre by i København, hvorfra du vil komme til at arbejde.
Ansættelse hurtigst muligt og senest 1. maj 2021. Vi holder samtaler løbende.

 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at maile til Lotte Hyldahl på job@andshufl.com, hvortil ansøgningen også skal sendes. 

Vi glæder os til at høre fra dig!