fbpx

    Shop

En køkkenmakeover

Fra sort og hvidt til douce og lækkert. Læs om Emilies personlige og smagfulde køkkenrenovering

Da Emilie og Jacob kiggede på deres drømmelejlighed, var de enige om, at der skulle gøres noget ved køkkenet. Det var holdt i sort og hvidt, og føltes koldt og upersonligt. Resten af lejligheden var de vilde med, så det blev heldigvis til en underskrift og starten på et nyt eventyr.

Parret startede med at give det hele en grundig omgang maling og gulvslibning, og gik derefter i gang med projekt køkkenmakeover. Overskriften var varme og personlighed.

Da de kom til &SHUFL var det med forventningen om, at hele køkkenet skulle skiftes ud. Men efter en snak med køkkenarkitekten, fandt de ud af, at de i bund og grund var glad for køkkenets indretning og planløsning. Køkkenet blev derfor kigget efter i sømmene, kabinetterne viste sig at være i fin stand – det var blot udtrykket, der skulle arbejdes med.

&SHUFL koekken makeover Emilie
Emilie i sit nyrenoverede køkken.
Sådan så køkkenet ud før renoveringen
koekken makeover

“Køkkenet trængte til noget liv og varme, men vi kunne godt lide selve planløsningen, så hvis man kunne nøjes med at skifte køkkenlågerne og bordpladen ville det være en stor fordel, både for budgettet, tidsmæssigt og ikke mindst for miljøet” forklarer Emilie.

Valget faldt på farven Oyster Grey til både låger og bordplade, da Emilie og Jacob er vilde med det monokrome look, hvor alle låger, sider og bordplader er holdt i samme farve. Det giver en god ro til rummet.

Plantegning
Plantegning af lejligheden
Da entre og køkken ligger i forlængelse af hinanden, er det ekstra vigtigt, at man bliver mødt af et køkken med varme og stemning.

Det færdige køkken

Det færdige køkken har køkkenlåger og bordplade i farven Oyster Grey, der er fra &SHUFLs laminatkollektion. Farven er kombineret med kanter i egetræ, og lågerne har massiv messing i grebene. Dette skaber både ro og varme og giver en blød tone til køkkenets samlede stemning.

&SHUFL koekken makeover
Der er kommet et dejligt kig fra stuen til køkkenet. Den rolige farve, Oyster Grey, skaber en fin grundtone, der passer godt til resten af lejligheden.
&SHUFL koekken makeover
Det ældre Kvik-køkken har fået en makeover ved at udskifte fronter og bordplade. Gulvet har Emilie og Jacob malet i en grå tone fra Flügger.
&SHUFL koekken makeover
Siddepladsen har også fået en omgang. Den fine vintage Alvar Aalto barstol pynter, og skaber en skøn afslappet stemning og plads til vennerne, der hænger ud mens maden tilberedes.

Emilies tanker og tips til andre

Drop perfektionismen – det hele behøver ikke være helt nyt og perfekt, når man indretter sig, siger Emilie. Hun er god til at se og finde på kreative løsninger i indretningen. Som et eksempel nævner Emilie deres emhætte, som hun egentlig syntes var ret grim. – Den fik nye sider i samme farve som resten af køkkenet, og fungerer i dag upåklageligt. Med tanke på miljøet gør det en forskel, når vi forlænger levetiden på de ting, vi har i forvejen. Det behøver bestemt ikke at være på bekostning af ønsket om at bo og indrette sig både personligt og lækkert, slutter hun.

Moodboard

Moodboard med billeder fra Emilies hjem. Hun arbejder for Skagerak og hendes stærke æstetiske sans ses tydeligt i indretningen. Farverne er neddæmpede og med små strejf af romantik. Nøje udvalgte smukke objekter, hvor mange er loppefund. Alt sammen skaber et virkelig stemningsfuldt og hyggeligt hjem.

Til køkkenet er valgt farven Oyster Grey fra &SHUFLs laminatkollektion. Alle køkkenlåger har desuden en trækant i massiv eg.
&SHUFL kitchen laminate grey colour
koekken makeover
Emilies hjem er fyldt med fine små kunstværker, som hun selv laver.
Se mere på www.byemilieluna.dk
moodboard koekkenmakeover
moodboard koekkenmakeover
Stilleben fra Emilie og Jacobs hjem.

Sådan kommer du selv i gang med at give dit køkken en makeover.

At lave et helt nyt køkken er ofte et større omgang. Ved en køkkenrenovering, hvor man genbruger eksisterende skabe og skuffer, slipper man for at skulle igennem et stort projekt. Alligevel er det altid en god ide at starte planlægningen i god tid. På den måde kan du gøre tiden med et ikke-funktionsdygtigt køkken så kort som muligt.

Start også med at overveje, hvor meget du selv kan overkomme af køkkenrenoveringen. Har du fx. hænderne skruet godt på eller skal du have booket en god håndværker, der kan udskifte dine køkkenlåger? Det er også en rigtig god ide at besøge vores showroom eller bestille en farveprøve, så du kan se farverne i levende live og mærke forskellen på de forskellige materialer.

Kom i gang med dit eget projekt
– book et designmøde