job hos os
Vi har ingen ledige stillinger pt., men hører gerne fra dig, hvis du kan se dig selv i nedenstående:
Ambitiøs sælger med fokus på køkkener, sans for indretning og passion for bæredygtighed til showroom i København
&SHUFL er en af Danmarks mest innovative køkkenvirksomheder. Siden vi som de første introducerede IKEA-hacking for 12 år siden, har vi vist vejen i forhold til nytænkning i branchen, og oplevet stor efterspørgsel af vores snedkerproducerede køkken-, bad- og garderobeløsninger, der kan tilpasses den enkelte kundes ønsker og drømme. Vi brænder for at skabe smukke og bæredygtige løsninger, og for at arbejde i en virksomhed, hvor der er plads til alle, og hvor arbejdsmiljøet er i top. Vi kan altid bruge endnu en ildsjæl til vores team af dygtige, søde og engagerede kollegaer.
Dine primære opgaver vil være:
● salg, kundemøder og kundedialog
● design af køkken-, bad- og garderobeløsninger
● udarbejdelse af tilbud
Din profil:
● Du brænder for at sælge og kan dokumentere din salgserfaring.
● Du har stor erfaring med tegning af individuelle løsninger.
● Du har erfaring fra køkkenbranchen, eller fra design- og indretningsbranchen, hvor du også har tegnet og solgt køkkener.
● Du er empatisk og dygtig til at sætte dig i kundernes sted. Du elsker at give god service og kunderådgivning, og kan effektivt finde og lukke den helt rigtige løsning for kunden.
● Du er god til tal og struktur, og er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer.
● Du er dygtig til at kommunikere: du taler og skriver fejlfrit dansk og er stærk i skrift og tale på engelsk. Har du kendskab til det norske eller svenske marked, og taler et af de pågældende sprog, er det en fordel.
● Du tager ansvar og arbejder selvstændigt.
● Du har lyst til at bidrage med gode ideer og være med til at skabe en god arbejdsplads for dig selv og dine kollegaer.
● Du er indstillet på at arbejde 1-2 sene eftermiddage om ugen og 1-2 weekend-dage om måneden.
Vi tilbyder:
En stilling på 32-37 timer og en attraktiv løn, der afspejler dine resultater. Du får en varieret arbejdsdag, og bliver en del af et travlt og kreativt miljø med god stemning og søde kollegaer, der har service, design, æstetik og bæredygtighed som omdrejningspunkt. Vi er en virksomhed, hvor der er kort fra ide til handling, og vi ønsker og værdsætter initiativ og gode inputs. Vi har kontor og showroom i indre by i København, hvorfra du vil komme til at arbejde.
Send dit uddybende cv inklusiv dokumenteret salgserfaring til job@andshufl.com.
Vi glæder os til at høre fra dig.
BANEBRYDENDE OG ANSVARLIGE KØKKENLØSNINGER